Gran Canaria Februar 2024
Vinteren i Danmark blev bare for meget!
Derfor smuttede vi en tur til vores favorit sted på Gran Canaria – Puerto De Mogan. Vi har været der ofte og elsker at komme tilbage til den hyggelige havneby med de smukke huse og kanaler.
Dagene består for det meste af et par timers solbadning, gåture og at finde det bedste sted med den koldeste fadøl og lækreste mad. En obligatorisk sejltur bliver det også til med rutebådene mellem de små byer langs kysten. På denne tur stod vi af i den lille havneby Arguineguín, hvor vi gik tur og fik lidt mad og drikke. 🍺











